De smukke glitrende runde plader beklædt med guld, sølv og bronze: Det eftertragtede bevis på sejren, der kan være 24k eller billige skinnende plastikstykker på en snor, som alligevel har samme unægtelige værdi i vindernes øjne: Medaljen.
Hvad enten der er tale om sport eller spas, er de små skinnende vinder-symboler eftertragtede beviser på, at man har vist sig værdig til at bære dette vindersymbol.
Men hvor stammer medaljer egentlig fra, og hvorfor er skal de være støbt eller beklædt med guld, sølv og bronze?
Medaljens betydning
Tænk et øjeblik på de olympiske lege: De fleste vil uden tvivl hurtigt mindes de farvede ringe, de dramatiske kampe i alt lige fra dressurridning til kuglestød og podiet med vinderne, der stolt smiler til kameraet med medaljerne om halsen.
Hvad der gør medaljer så spændende er, at dette sejrstegn ikke blot ses i sådanne formidable verdensomspændende sportsbegivenheder. For lige så vel som du kan spotte medaljer når der er OL, vil du kunne se medaljeuddeling efter kampen hos det lokale lilleputfodboldhold (for 6+ årige drenge) i Rønneskov.
Uanset alder, nationalitet og sportsgren er medaljen et symbol der genkendes på tværs af folkefærd og landegrænser: Men hvor stammer ideen om medaljer fra?
Hvordan er guld, sølv og bronzemedaljer blevet en almen del af vinderceremonien i et utal af sportsgrene verden over, og hvorfor er medaljer, som de der købes i hobetal på sider såsom https://www.billigepokaler.dk/medaljer.html, blevet så udbredt et objekt indenfor sport?
Viva Italia: Medaljernes renæssance
Selvom der stadig er en del diskussion blandt historikere om medaljens oprindelse, er der efterhånden opnået enighed om, at de første medaljer der i form og funktion minder om de, der ses på vore moderne tiders vinderpodier, blev støbt i 1438 af den italienske kunstner Antonio Pisano, under pseudonymet Pisanello.
Medaljer var på forinden Pisanellos indgriben endnu ikke et anvendt til hverken hyldest eller sejr, men blev derimod brugt som en form for primitive fotos eller kunst.
De var yndet af rigere dele af den europæiske befolkning, men blev sjældent brugt, da motiverne på medaljer endnu måtte ridses direkte ind i materialet med håndkraft.
Pisanello revolutionerede måden medaljer blev skabt, ved at støbe dem i forme, der gjorde det muligt at skabe adskillige medaljer med samme motiv, før formen måtte genskabes.
Denne nye og langt mere praktiske måde at skabe medaljer, ledte til en ”medalje renæssance” i Europa, og ligeledes blev medaljer ved samme lejlighed mere udbredt som en måde at ”fejre” seværdigheder. Den første medalje Pisanellos støbte, var med et motiv af kejseren, for at fejres hans besøg i Pisanellos hjemby.
Medaljer blev lidt af en trend i årene efter, og unge kunstnere flokkedes til såkaldte ”Medalje skoler” som blev oprettet i bla. Florence og Rom, hvor disse kreative ildsjæle kunne lære hemmeligheden bag en velformet, velstøbt og vellignende medalje.
Derfor vinder du guldmedaljer, mens tredjepladsen får bronze
Ifølge eksperter, er valget af guld, sølv og bronze som materiale ikke udelukkende baseret på disses pris og sjældenhed, som man ellers kunne tro. De er valgt, idet de alle er ædelmetaller.
Denne form for metal, holder formen længe, og forfalder ikke med tiden eller ruster, som mange andre materialer. Derfor blev disse valgt som repræsentationer af de 3 første pladser indenfor forskellige sportsgrene, og til andre medaljeformål, idet medaljerne således kunne holde i flere år uden at forfalde.
Dette forklarer dog ikke ”hvorfor” vi anvender disse former for medaljer ved sportsbegivenheder.
I oldtidens olympiske lege var der ingen medaljer, i stedet fik vinderne en oliven gren fra et oliventræ bundet i en hesteskoform. På denne måde, modtog man ”Zeus ære” når man vandt.
Det er denne tradition der igennem tiderne langsomt har udviklet sig til nutidens medaljeoverrækkelse.
I dag symboliserer medaljer samme ”ære”, om end en knap så guddommelig af slagsen.