Her de sidste par dage har vi fået en snært af sol og varme, og det har fået mange danskere udenfor igen. En af de bedste ting ved det gode vejr er, at man igen kan benytte sin cykel uden at skulle pakkes ind i regntøj, handsker og hue. Der er rigtig mange gode grunde til, hvorfor man bør tage cyklen fremfor bilen. Her får du en håndfuld gode grunde, som du kan tygge på. Hvis du allerede går og pønser på at cykle rundt i år, så kan det være at de her grunde er med til at hjælpe dig med beslutningen.
Godt for miljøet
Vi ved allesammen allerede godt, at det er godt for miljøet, hvis vi cykler istedet for at bruge bilen. Det er noget vi har hørt 100 gange før, så det er vidst ikke nødvendigt at nævne mere omkring dette punkt. Hvad der ikke så tit nævnes er hvor meget grønnere produktionen af cykler er i forhold til biler.
Alle kan få en cykel
Der findes cykler til alle i Danmark. Hvis man ikke har råd til at købe en helt sprit ny cykel, så er der mange andre muligheder. Mange cykelmekanikere har brugte cykler til salg, ofte til meget fornuftige priser. Derudover er der et hav af brugte cykler til salg på internettet. Det er bare at slå det op online, og så kan du finde en fin cykel på nul komma fem. Hvis du vælger en cykel over en bil, så kommer du også til at have en masse penge til overs – ikke blot fordi den er billigere at købe fra start. Du kommer heller ikke til at skulle betale benzin, så der er massere af penge til at købe lir til din cykel. Anskaf dig en god cykelkurv, og så bliver det lige pludselig meget nemmere at handle ind på din cykel.
Godt for fælleskassen
Når du vælger at cykle alle vegne, istedet for at taget bilen, så sparer du samfundet en masse penge hvert år. En cykel tager ikke i nærheden så hårdt på asfalten, som en stor tung bil gør det.
Godt for helbredet
En af de bedste grunde til at vælge en cykel, er lige så meget for din egen skyld. Det er nemlig rigtig godt for helbredet, at man får rørt sig så meget som muligt. I en travl hverdag kan man hurtigt glemme at motionere. Hvis det blive til en daglig rutine, så er det ikke noget du behøver sætte tid af til i din fritid. Du har allerede lavet din motion til og fra arbejder hver dag. Mange nye cyklister har rapporteret at de har tabt sig 5-10 kilo det første år – vel at mærke uden at ændre spisevaner eller lignende. Kun fra cykling.
Her har du et par gode grunde til at vælge din to-hjulede fremfor bilen. Hvis du har flere gode grunde, som jeg har misset her, så skriv endelig en kommentar. Jeg elsker at få kommentarer, og skal gøre mit bedste for at svare på alle kommentarer, og opdatere indlægget.