Vietnam er for mange et land, som de ikke kender meget til. Det ligger langt væk og for nogle danskere er det mest bare et land, som var med i en krig i 60’erne.
Men der er faktisk utroligt mange spændende og sjove fakta om Vietnam, som virkeligt kan gøre dig mere nysgerrig på, hvad denne spændende nation har at byde på.
I Vietnam er der rigtigt mange motorcykler
Når du kommer til Vietnam, vil det første du ser være motorcykler. Det er næsten uundgåeligt.
For i Vietnam er der omtrent 95 millioner borgere, og ud af disse er det kun omkring 2 millioner, som har en bil registreret i deres navn.
Hvor mange af disse borgere har derimod en motorcykel? Cirka 45 millioner. Omtrent halvdelen af landet har altså en motorcykel – det er ikke noget, som vi oplever herhjemme på samme måde! Op mod 2030 vil man fra regeringens side prøve at bandlyse motorcykler fra Hanois gader, fordi de gør trafikken svær at administrere.
Cashewnødden er i høj kurs fra Vietnam
Cashewnødder er igennem en årrække blevet super populære hos rigtigt mange danskere. Hvad end det er til en salat, som en snack eller noget helt tredje, så kan de bruges som fødevarer i rigtigt mange kontekster.
Og Vietnam er man eksportør af helt op til 37% af alle de cashewnødder, som man køber rundt omkring i verdenen. Det betyder, at du har mulighed for faktisk at se, hvordan cashewnødderne bliver dyrket på en måde, som ingen andre lande kan vise dig.
Vietnam har sin helt egen mærkelige drink
Vietnam er efterhånden blevet lidt kendte for en drink, som du ikke får mange andre steder – den er nemlig produceret på en meget speciel måde. Den hedder slangevin, og så kan du måske næsten regne resten ud selv.
For her bliver en hel slange faktisk lagret i en form for vin, ofte en risvin af en art, så slangens essens kan gå igennem hele drikkelsen.
Her er det faktisk især vigtigt at slangen er giftig, for alkoholen i vinen skulle gerne udligne den gift, som slangen bærer rundt på, og så faktisk gøre den endnu mere potent.
Og hvis slanger ikke lige er dit yndlingsdyr, så kan du jo prøve kræfter med nøjagtig samme koncept – bare med en skorpion. Mulighederne er mange, når man kommer til et land som Vietnam!